Om os

Vi vil gerne formidle oplevelser på det smukke Vestsjælland.

Vi, Ruth og Poul Bek-Pedersen, er efter mange år som lønmodtagere og landmand gået på pension. Vi er begge folkepensionister og jorden til vores gård er forpagtet ud.

Gården er et traditionelt landbrug med udbygninger, hvor vi har haft en svinebesætning på 40 søer plus opdræt, og som har et jordtilliggende på 28 ha. Jordtilliggende er for lille til at drive et rentabelt landbrug, så vi har set os omkring for at finde andre muligheder for at bringe vores ejendom ind i fremtiden og måske skabe grundlaget for, at en familie kan leve af gårdens aktiviteter. 

Idéen opstod…

Omkring gårdens bygninger findes en plantage af løvtræer på ca. 2 ha tilplantet i starten af 70-erne. Disse træer er i dag omkring 25 m høje og udgør en fin lille skov.

Vi fik den ide, at vi kunne udnytte denne skov, der sammen med gårdens udbygninger kunne udgøre et feriecenter og en kursusgård.

Med vores tætte forbindelse til Fodsporet (ca. 100 m til nærmeste nedkørsel), som er en asfalteret cykelsti mellem Slagelse, Næstved og Skælskør tænker vi, at cykelturister vil være oplagte gæster på shelterpladsen, som åbner for gæster august 2022.

Nærheden til Fodsporet og tanker om hvordan et generationsskifte evt. kan se ud, har givet os inspirationen til at skabe muligheden for et ophold tæt på naturen men med lidt luksus som ”bagtæppe”. 

Trætophytter

Efteråret 2022  bygger vi tre trætophytter i kanten af skoven med frit udsyn over marker og med kig til himmel og stjerner gennem vinduer i taget. De placeres på en platform i 4 m højde over jorden. Husene boltes fast til platformen/ terrassedæk og får skoven ”som bagtæppe”. 

Hytterne bliver isolerede til helårsbrug med varmeinstallation, får 4 sovepladser samt badeværelse og køkken. Vi  bygger  Easy Domes huse på 31 m2 – et 10 kantet hus med en kuppel på toppen – tegnet af arkitekt Kari Thomsen, Thorshavn, Færøerne. Vi ønsker at vores kommende gæster skal kunne opleve nogle unikke og særprægede rammer i forhold til det hus/den lejlighed de bor i til hverdag tæt på naturen.  Trætophytterne  forventes færdige til udlejning sommeren 2023.

Shelterplads

Cykelturister, vandringsfolk og andet godtfolk vil blive budt velkommen i 4 luksussheltere, hvor de kan få et bad (også mulighed for udendørs bad) tørret deres tøj (tørreskab), og hvor de kan spise mad lavet over bål i grillhytten, ved den åbne bålplads eller ved servicebygningens udekøkken. Der er 2 km til indkøbsmulighed i Dagli´ Brugsen i Dalmose.  På en regnvejrsdag kan gårdens spændende aktivitetslokale benyttes.

OBS: Hund må medtages i 2 af shelterne: Blåmejsen og Bogfinken.

Domen mangler vinduer, skylight og facadebeklædning

Åbningsdagen nærmer sig...

Dato 27. marts 2023

Der har været travlhed på bygepladsen siden efteråret, efter at ingeniør og arkitekt lidt forsinket afleverede færdige projekteringer og tegninger. De solide beton- fundamenter, som skal bære de store platforme og domerne blev støbt i december og januar. En ustabil vinter med lidt frost og MEGET regn har besværliggjort grave- og støbearbejdet en hel del. Smed Aron leverede de store jernbundrammer til domerne midt i januar, og elementerne til domernes grundform blev leveret i uge 8. Herefter gik tømrer Kristian og bygherrer Poul i gang med at snedkerere. Der arbejdes på to domer i læ og tørvejr inde i det store maskinhus, hvorfra de skal slidskes ud gennem en åben gavl (bliver taget ned) på tykke jernbjælker. Tagdækker Johnny er i gang med at beklæde domerne med shingles. Den tredje dome bliver rejst og arbejdet på udenfor når vejret tillader det. Stolperne og jernrammen til platformene er leveret og venter på at blive sat op. Når domerne er færdigbyggede på jorden skal de med kran hejses op på de 4 meter høje platforme i kanten af vores lille skov.

En travl sommer...

Dato: 6. juni 2023

Sommerferien nærmer sig, og vi har efter moden overvejelse valgt at udskyde åbningen af trætophytterne endnu engang. Vi vil med ro "i maven" gerne have en god sommer, hvor vi uden stress kan være sikre på alt er KLAR, PARAT, START til et brag af en åbning. Hytterne er ved at blive isoleret indvendig, der bliver bygget skillerum til badeværelse og lagt hems ovenpå. Elektrikeren trækker ledninger og kabler til lys, varmepumpe, køkken o.s.v. Vi har bestilt køkkenelementer og møbler, og er så småt ved at samle køkkeninventar.

MEN den store dag, hvor hver dome skal "kranes op" og smedes fast til de 17 bærende søjler og platformen på blivende sted i skovbrynet (hvor vindeltrappen venter) er stadigvæk lidt ude i fremtiden.....vi tror sidst i juni....

Vi benytter udelukkende lokale håndværkere: Smed Aron, Tømrer Kristian og Tømrer Michael, Elektriker Jacob og Tagdækker Johhny. Alle super skønne og dygtige håndværkere. Der er en dejlig jagon og god tone på byggepladsen, hvor bygmester Poul også får lov at være med i stort omfang.

I stedet håber vi på glade sommergæster i vores 4 sheltere. Læg også mærke til 3 pladser til Autocamper.

Optional button

Et blik på interiøret

Hver trætophytte er helårsisoleret og indrettet med badeværelse, køkken (køleskab, 2 kogeplader, miniovn og alm. køkkenudstyr til 4 personer). En solid trappe med gelænder fører op til hemsen hvor der er indrettet 2 sovepladser. Alrummet bliver møbleret med sovesofa til 2 personer, 2 små lænestole, rundt spisebord og 4 stole.

Optional button

Den første dome "kranet "på plads tirsd. d. 4. juli

Efter en laaang tørvejsperiode, hvor vi trode at den store kranlastbil kunne transportere de tre trætophytter på plads, skiftede vejret til ustabilt- og ikke mindst tirsdag d. 4. juli så vejrudsigten IKKE godt ud. Mandag morgen besluttede vi at lægge jernplader ud som kørevej for kranbilen, og dem blev der virkelig brug for. Den første hytte blev sat op i flot solskin. Arbejdet med at sætte nr. 2 op blev afbrudt af ikke mindre end 5 gange "nærmest skybrud" med torden og lyn. Det lykkedes alligevel for den tapre kranfører og de 2 smede at få sat domen på plads. Vi holdt vejret hele dagen! En grundig planlægning og et godt fagligt forarbejde blev bevist, da alle mål holdt og de forskellige elementer passede sammen.

Tredje og sidste ....

Det blev planlagt at sætte den tredje dome på plads den følgende tirsdag, og heldigvis skinnede solen DEN dag (mandag og onsdag drukned i regn), og vi kunne trække vejret lettet igen. DET VAR EN MÆRKEDAG, selvom der stadigvæk er et stykke vej at gå, inden platformene og vindeltrapperne bliver sat op.

Optional button

De tre trætophytter i skovbrynet

Trætophytterne har fuglenavne, som alle andre "spots" på "pladsen". Fra venstre til højre Turtelduen, Flagspætten og Natuglen. (Hund er velkommen i Natuglen)

Optional button

BOOKINGSIDEN ER ÅBEN

Dags dato 21. august åbnes bookingsiden til Trætophytterne. Vi glæder os til at kunne byde de første gæster velkommen 1. okt. 2023. Derefter kan man bo i Møllegårdens Trætophytter året rundt.

Vores bookingplatform hedder OWAYY - når I booker, vil i opleve at deres gebyr er inkluderet i prisen.

Vi "slås" stadigvæk med de sidste detaljer (platforme, træterrasser og rækværk, elektriker og VSS), men vores søde håndværkere har lovet at vi BLIVER FÆRDIG til 1. okt. Så stadigvæk må vi vente med at kunne lægge de "færdige" billeder ud.

Optional button

Situationsplan

På denne lille plantegning ses vores matrikel med eksisterende stuehus og landbrugsbygninger, skoven med fire sheltere, servicebygning, bålhytte/bålsted og de tre trætophytter. Der er ca. 150 m til Fodsporet - smukt stisystem til Skælskør, Næstved og Slagelse, og 2 km til indkøbsmulighed i Dagli´ Brugsen i Dalmose (åbent alle dage k. 07 - 19).

Optional button

Sociale medier

Find os på både TikTok, Facook og Instagram.

TikTok : @mg_tretop

Facebook : Møllegårdens Trætophytter

Instagram : Traetophuse

DM Guld- i at "save skævt"

Vores flotte nye trætophytter stod endelig færdige, og vi kunne holde åbningsreception fredag d. 15. september. Mellem 120 og 150 glade og forventningsfulde gæster valgte at lægge vejen forbi. Kulturudvalgsformand Troels Brandt holdt en flot åbningstale og formanden for Slagelse LAG Niels Jørgensen gav os ligeledes pæne ord med på vejen.

Tømrermester Kristian, som trofast, engageret og samvittighedsfuldt har udført et MEGET flot arbejdet på domerne over 7 måneder, fik velfortjent overrakt en guldmedalje- DM i at "save skævt" og en stor buket blomster.

Optional button

Tre Trætophytter i skovbrynet

1.oktobe 2023

Nu ligger de der, og vi har fået de første bookinger. Vi glæder os SÅ meget til at sige velkommen til vores gæster. Fra vi indsendte ansøgning om ny lokalplan for vores lille gård er der gået tre år. Især det sidste år, hvor selve byggeriet har pågået, har vi haft MEGET travlt. Vi har været så heldige at finde dygtige, lokale og loyale håndværkere inden for en radius af 10 km. Vi skylder dem alle stor tak for det gode samarbejde og det fine resultat. Vi har forsøgt, så vidt som muligt, at indtænke "bæredygtighed" ind i vores projekt, både med hensyn til arbejdskraft, materiealevalg, inventar, omgivelserne o.m.a.

Optional button

Bygningspræmiering

Møllegårdens Trætophytter blev nomineret til Slagelse Kommunes bygningspris 2023. Der var 3 kandidater- og vi vandt ikke 1. prisen. Bygherrerne og arkitekterne på alle 3 projekter fik overrakt diplomer med ærefuld omtale. Vi er beærede og stole over prisen.

Optional button

Har du nogen spørgsmål?

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.