Bogfinkenen er placeret med "ryggen" mod vestenvinden og åbningen vendt væk fra naboshelteren. De 4 shelterne ligger idylisk placeret i en lille 50 år gammel skov, som dog lader sollyset passere i smukke "solpletter" gennem løvtaget højt oppe. Skovens blandende træarter danner variation og giver læ.
Shelteren er indrettet til 6 - 7 personer. HUND er velkommen. (Bemærk: INGEN hund i Gransangeren og Gulspurven). Bunden er isoleret og monteret med optrækkeligt bord. Gennem et lille vindue i taget falder lyset ind og man kan følge trætoppenes bevægelse. Der er indendørs lampe, stikkontakt (opladning af elcykel og skærme) og internet i shelteren. Det er muligt at leje en god madras (20 kr pr. stk) og tilkøbe en grejkasse med elkedel og kogeplade (50 kr).
Bogfinken ligger tæt på solnedgangspladsen (Solsorten), og tæt på grønt åbent areal i kanten af skoven. Det grønne areal kan evt. benyttes til et ekstra telt og/eller ophold i solen.
Der er ca. 70 m fra shelteren til toiletbygningen (Musvitten) og bålhytten (Rødhalsen). I tolietbygningen er der et stort badeværelse -som også indeholder et tørreskab. Udenfor er der "brusekabine "under stjernerne" og et velindrettet udekøkken med div. køkkenting i begrænset omfang.
Stierne er belagte med granflis og belyst af orienterende sensorstyrede lamper.
Bogfinken er den næst almindeligste fugl i Danmark Bogfinken er en skovfugl, men den vil også gerne bygge rede i haver og parker med høje træer.
Bogfinkens sang er meget smuk – og meget let at få at høre i april. Lyt efter en fugl der synger ”det det det det ka´jeg si´ li så tit det ska´vær´”.